Team Lyx består af ca. 30 engagerede unge mennesker som primært er bosat på Sjælland. Her kan du læse lidt om alle os der var med til at afholde PUF i 2016. Hvis du er mere interesseret i at vide, hvem der er/var i teamet et bestemt år, kan du læse mere på Lyx.dk.


Alberte Thegler

Jeg har været spejder i Bagsværd gruppe siden jeg var 7 år gammel og har haft rigtig mange gode og sjove år som spejder dér. Jeg har altid været vild med det sammenhold der er indenfor spejderbevægelsen og man udfordrer sig selv på mange forskellige måder og får mange nye venskaber i hele landet. Jeg husker tydeligt hvor grænseoverskridende det var at tage afsted på PLan og ikke kende nogen overhoved. Men efter en uge kom jeg altid hjem med de vildeste oplevelser og en masse nye venner. Jeg glæder mig helt vildt meget til at give de oplevelser videre og være med til at gøre PLan Lyx til det fedeste kursus!

Atanasio Vidal Andersen

Jeg er friluftsvejleder og arbejder til daglig freelance med mennesker i alle aldre og i forskellige rammer. Udover de kurser vi laver i Team Lyx er jeg også med i et projekt, som hedder Explorer Belt, der går ud på at sende en håndfuld seniorspejdere på deres livs eventyr i sommeren 2016. En af mine fedeste spejderoplevelser var, da jeg var en måned i Stavanger for at afvikle den norske landslejr. Jeg er altid super spændt på at møde nye, friske spejdere og se hvad I har at byde med!

Dennis Lundsteen Johannessen

Jeg har igennem de sidste 5 år været engageret spejder og spejderleder. Det sidste års tid, har jeg fokuseret meget på at være vejleder, både igennem PUF 2013 og SPARK. Jeg glæder mig særligt til at afprøve kræfter med PUF 2014, da jeg på den måde kan bruge mine erfaringer fra sidste år, samt tilegne mig nogle nye.

Emil Sauer Lynge

Jeg startede som 2. års junior i 1999 og begyndte 6 år senere på lederstien som henholdsvis tropsassistent og minileder. Jeg ser i stor stil frem til at give mine mange års erfaring videre i forbindelse med PUF Lyx. Jeg har et stort ønske om at PUF Lyx skal bære præg af et gennemarbejdet undervisningsforløb for juniorspejderne fra start til slut. Det er vigtig for mig, at vi i teamet arbejder med formål for de aktiviteter vi planlægger for jer spejdere, det skal være sjov OG lærerigt på én gang.

Emil Schou Martiny

Jeg startede til spejder da jeg var en lille mikro engang for 15 år siden. Jeg startede i en lille gruppe i Århus, hvor jeg var i 12 år indtil jeg flyttede til København. Jeg synes det fedeste ved spejder er alle de rare mennesker man møder, og jeg har i dag spejder venner i hele verden, både USA, Afrika og Australien. Min fedeste spejderoplevelse var da jeg var en måned i Kenya hvor jeg så hvordan man var spejder der.

Frederik Thurøe

Jeg glæder mig for vildt til at lave PLan i år!

Gudrun Wodschow

Jeg er 24 år og er til daglig SMUK. Det er der mange grunde til, men mest af alt kan jeg ikke sige nej til spejder. Jeg kan lide alt ved spejder. Jeg kan lide at lege og have det sjovt og grine sammen med andre. Jeg kan lide at arbejde med alle aldersgrupper. Seniorerne giver udfordringer og juniorerne giver inspiration. Jeg kan lide at planlægge banket og danse. Jeg kan lide at være udenfor og sove i sovepose. Jeg kan lide at planlægge og evaluere, og jeg kan lide at lave mad over bål - for det smager bare bedst! Jeg kan lide at tage på spejderløb og jeg kan lide at vandre. Der er tusind ting jeg kan lide ved spejder. Men jeg løj, jeg kan ikke lide alt. Jeg kan ikke lide når det slutter... Glæder mig til at vi ses i april!

Gyda Nybo Breum

Som spejder siden 1997 har jeg prøvet lidt af hvert inden for spejderverdenen! Lokalt er jeg engageret hos Kong Svend-spejderne i Smørum. Jeg har deltaget på mange svedige spejderkurser og har siden min deltagelse i et PLan3-kursus i 2006 vidst, at jeg en dag også ville lave kursus. Da chancen i 2012 kom, for at starte et nyt team op, greb jeg chancen – nu glæder jeg mig for vildt til at møde jer juniorspejdere, for vi har forberedt det for vildeste kursus for jer!

Hilde Nybo Breum

Jeg har været spejder i Kong Svend gruppe i Smørum siden jeg var 7 år. Til daglig er jeg tropsleder for 25 seje tropsspejdere, og er seniorspejder i den mega awesome klan "Harald Blåtand Klan". Spejder giver mig et kick og et input i hverdagen, som jeg ikke kan undvære! Mit yndlingsarrangement er Mølleåsejladsen, hvor man skal sejle 7 km ned af Mølleåen i en hjemmebygget båd.

Ida "Bitten" Echstrøm

Jeg laver den lækreste mad til årets PUF-kursus!

Ida Vraa-Jensen

Jeg blev hevet med til spejder for første gang i efteråret 2007, og startede dermed som tropsspejder i pigespejdergruppen Ordrup. Her har jeg været aktiv spejder lige siden – med undtagelse af samlet lidt over et halvt år, som jeg tilbragte dels i Kina og Vietnam, dels på højskole i den dejlige, lille, jyske by Ry. Spejder har for mig bl.a. betydet mødet med en masse hyggelige mennesker, at jeg har fundet ud af, hvor sjovt det nogen gange kan være at gå baglæns, bare fordi man kan, og så må sætte sit mærke på en ny måde, og at lugten af et lejrbål er blevet en af mine yndlingslugte. Jeg har været med som vejleder på PUF i 2014 og 2015 og glæder mig til nu også at dele PLan med jer og mine medvejledere.

Jacqueline Reidar Andersen (Stampe)

Jeg har været spejder siden jeg var 6 år gammel og er nu endt med at være Tropsleder hos lersøparkspejderne, til trods for at jeg som yngre sagde at leder skulle jeg aldrig være 😉 Det fedeste for mig ved at være spejder og leder er at kunne udfordre spejder på de skøreste og fedeste måder og sætte alting på spidsen bare for at se de klare sig igennem og bliver 10 cm Højer på den anden side. 🙂

Julie Rose Elgaard Gudmander

Jeg er født i 1992 og har været spejder hele mit liv. Jeg startede som lederbarn indtil jeg blev gammel nok til at starte “rigtigt” til spejder som mikro. Nu er jeg klanleder for klanen i Ulf Jarl Gruppe i Brøndby. Jeg synes spejderkurserne i Det Danske Spejderkorps er så fantastiske, sjove, udfordrende og udviklende, at jeg hvert år siden jeg blev gammel nok til at tage på mit første efterårskursus i 2005, har brugt mine efterårsferier på at være på de fedeste spejderkurser. I sommeren 2012 startede jeg på uddannelsen til ergoterapeut, hvilket jeg er rigtig glad for. Desværre har jeg ikke ferie i uge 42, men til gengæld har jeg fået chancen for at give jer den bedste start på kursusræset, og en af de mange fuldstændigt fantastiske oplevelser I vil opleve som spejdere i DDS! Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer og give jer én på opleveren på jeres første spejderkursus, som forhåbentlig giver blod på tanden til det næste!

Katinka Emilie Puls (Fnug)

Jeg startede til spejder da jeg var 11 år gammel i en lille gruppe der hedder 3. Absalon i København. Efter nogle år skiftede jeg til en anden gruppe i divisionen, der hedder Lersøparkspejderne, hvor jeg har været spejder siden. Jeg har været juniorleder i 5 år, og nu er jeg minileder for 20 søde unger. Så det bliver godt at arbejde med 'de store' på kurset i stedet. Jeg har været på en masse kurser selv, både på PLan og SPARK, og jeg glæder mig til at give alle de fede oplevelser videre på PUF.

Kristoffer Vandrup Sigsgaard

Jeg har været spejder i over 10 år og er til daglig i Kgs. Lyngby gruppe. Her er jeg klanleder og sidder i bestyrelsen. Jeg har også haft erfaringer som juniorhjælper i nogle år. Min spejder tid har budt på mange spændende oplevelser både i Danmark og internationalt. Har med DDS været på en del leder-kurser så som plan, og jeg har altid tænkt, at det en dag skulle være mig, der var med i planlægningstemaet. Nu glæder jeg mig til at møde jer og give jer et godt kursus med en masse fede spejderoplevelser.

Maria Noppenau

Heij :) Jeg har været spejder i så mange år, at jeg ikke længere kan tælle det. Jeg elsker at være spejder, fordi der er så mange fantastiske mennesker, der er spejdere, og fordi man får så mange super nice oplevelser og bliver dygtig til en masse vigtige ting: spise skumfiduser, hygge i soveposer, gå op ad bakke, tage regntøj på lynhurtigt… Jeg er vild med at tage på eventyr i naturen – både den danske og i udlandet, hvis jeg er så heldig at få chancen for det. Lige nu er jeg klanspejder i Harald Blåtand Klan i Smørum, der er rigtig dygtige til at klæde sig ud og have det sjovt. Og så laver jeg PUF og PLAN til JER! Over and out!

Maria Suhr Gimlinge

Jeg har været spejder i godt 16 år, og startede som en glad lille mikrospejder i 1. Bispebjerg Trop i København. Interessen har holdt ved, og i dag er jeg både aktiv som klanspejder og minileder i Bellahøj 21st Barking. Jeg har selv været på både Plan 1, 2, 3, og Spark, og glæder mig sådan til kunne give igen af alt det jeg har lært gennem mine mange spejder år. Det bliver så spændende at se hvem i alle er, og jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal få nogle skønne dage med masser af fede oplevelser og nye gode venner.

Mathias Madsen

Jeg startede mit spejderliv i 1995 i en jysk spejdergruppe, hvor jeg fik en masse fantastiske oplevelser og færdigheder. Jeg er siden flyttet til Storkøbenhavn, og bruger nu rigtig meget af min fritid på at lave fedt spejderarbejde for andre. Jeg var med til at starte Team Lyx op fra bunden, og har med glæde set hvordan teamet er vokset og kurserne blevet endnu bedre. Jeg brænder for at udvikle og inspirere andre, så jeg håber at se en masse seje kursister til det næste Lyx-kursus!

Matias Stannum

Matias, oftest kaldet Stannum. Jeg synes det er mega fedt at lave PUF kursus til jer. Jeg har mange sjove og gode ideer, som jeg sørger for at I kommer til at opleve på kurset, bare vent og se... Jeg kan nemt genkendes på mit store rødkrøllede hår og skæg (og røde kinder). De andre siger nogle gange at jeg ligner lidt en viking. Det er der vist noget om. Jeg synes at det er sjovt at planlægge og afholde spejderarrangementer. Derfor er jeg også aktivt medlem på spejdercentret Egemosen i Norsjælland, hvor jeg er med til at drive spejdercenterets arrangementer og vedligeholdelse.

Morten Hatting Voltelen

Har været spejder næsten hele mit liv (siden 1999), og indtil fornylig brugt al min tid på det, men desværre er “den normale” verden begyndt at kalde. Det betyder at jeg nu kun er Juniorleder, men har siden 2008 og indtil 2013 været leder for først minier og siden også tropsspejdere. Ved siden af er jeg aktiv klanspejder og i bestyrelsen, alt sammen i Bellahøj 21st Barking. Jeg har også været med til at lave både PUF og PLan de seneste år. På kurset vil I helt sikkert møde mig og mit kamera, og jeg glæder mig til at møde jer.

Simon Sundgaard

Jeg så lyset og blev spejder som 9-årig. Jeg var en lille og nuttet KFUM-spejder i en god del år, blev tropsspejder, patruljeleder og grenleder. Til den tid var jeg lige i alderen til en god gang seniorarbejde, som jeg fandt hos Klan <3 (“Klan Mindre end tre”) i DDS. Tjuhey, så var jeg både KFUM’er og DDS’er - og sikker en fest det har været! I det herrens år 2016 når min spejderkarriere helt nye højder, ved at jeg er KSL for verdens sejeste team, kursus og spejdere! Jeg glæder mig så meget til at lave et fantastisk kursus!

Sofie Nielsen

Mit spejderliv startede som 7-årig i den grønne spejdergruppe Slotsgruppen. Her hænger jeg stadigvæk ud og er både junior- og tropsleder! Dette kursus vil være mit først i stab, så jeg glæder mig mega meget til at møde jer! Jeg har deltaget både i grønne og blå spejderkurser, og glæder mig helt sindssygt til at være med til at give jer en på opleveren!